Vi ligger ret tæt oppe i toppen, så det gør jo bare det hele meget mere spændende


Det var blevet dagen, hvor jeg før første gang i min lange karriere skulle ud og forsvare en førertrøje.

Jeg var meget spændt på hvordan det hele ville forløbe, og allerede på vej derud, hvor jeg rullede inde fra arbejde af, begyndte det at tordne og regne – øv øv, ikke lige hvad jeg havde håbet på, men cyklen måtte bare vaskes bagefter og så skulle jeg bare koncentrere mig om løbet.

Jeg havde 3 holdkammerater med fra Kæden, og som i anden Tour de France stil lagde de sig forrest i feltet, og satte et fint jævnt tempo, hvor ingen havde lyst til at prøve udbrud.

Vi skulle køre 3 omgange på den ca. 18 km lange rute, og på 2. omgang var der en enkelt rytter fra Midtfyns CC der kom af sted, og umiddelbart var han ikke til fare i det samlede klassement som jeg koncentrere mig om, så han fik lov at kører – andre prøvede også, men vi fik dem lukket godt ned.

Ud på 3. omgang fik vi ham hentet, og inden den sidste stejle bakke ca. 5 km før mål, gik det hele løs, en flok prøvede at komme af sted, jeg afventede lidt, men valgte så at køre op til dem. Jeg hentede dem midt på bakken, og håbede nok at det så var slut, men desværre var der en Fåborg rytter der på toppen af bakken kørte forbi, og jeg nåede ikke at fange hans hjul.

De andre ville ikke hjælpe mig med at køre ham ind, så jeg valgte at slå op i banen, og så satse på spurten. Her sad klubben fra Gislev med 3 mand, og de prøvede på skift at udfordre mig, og da ham der lå lige efter mig i den samlede stilling angreb med 250 meter igen gik jeg efter, men da han så det var mig der lå bag ham, opgav han, og lukkede mig lidt inde, så desværre kom 3 andre ryttere forbi i modsatte side, hvilket betød at jeg endte på en 5. plads i løbet.

Faktisk et godkendt resultat, men da det samlede klassement blev gjort op, var jeg 1 sølle point fra førertrøjen, så inden sidste afdeling den 13. august ligger jeg på 2. pladsen, og skal hardcore gå efter en 1. plads i det løb, som så også vil gøre at jeg vinder samlet, men det bliver virkelig svært, især fordi der faktisk er 5-6 ryttere der kan vinde samlet. Vi ligger ret tæt oppe i toppen, så det gør jo bare det hele meget mere spændende.

Et 8 tal

Så endnu en afdeling overstået, dejligt løb, fedt at prøve, lidt dårligt vejr, med våde veje og byger, men sådan har det jo været flere gange i år, løbet for et 8 tal, god forplejning, godt afspærret og fin rute, bare øv at jeg ikke kunne komme et par pladser højere op, men det må jeg så gøre i august.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk