Prøve at køre i en førertrøje

Så nåede vi til afdeling to af årets Tactic Cup, denne gang på en meget kuperet rute i Svanninge bakker og omkring Jordløse. Efter sidste rundes 2 plads havde jeg virkelig noget at køre for, men ruten ligger ikke umiddelbart til mig, så min taktik var at køre lidt defensivt og se hvor langt det bar hen.

Vi skulle køre 4 runder lidt over 52 km, så det var ikke distancen der var vild, men ruten, det gik stort set enten op eller ned hele tiden. Da starten gik, var der to mand der kørte lige fra starten af, det var mine to følgesvende fra sidste afdeling, manden i førertrøjen og ham der blev nummer 3, men til gengæld trak os andre rundt næsten hele tiden.

Jeg var indstillet på ikke at følge med dem, det ville blive alt for hårdt, så de fik lov at køre. Gutten i førertrøjen hentede vi igen på 2 omgang, den anden så vi ikke igen. Han vandt løbet med omkring 8 min ned til os andre – fuldstændig vanvittigt, han var alt for stærk til vores gruppe, og det gør så også at han er blevet tvunget en gruppe op til næste afdeling, bliver rart at slippe for ham, det vil helt sikkert give et mere fair cykelløb.

Nå, men vi var ret hurtigt en gruppe på 8 mand der kom afsted, og som tidligere skrevet fik vi hentet manden i fører trøjen på 2 omgang, så var vi 9, samarbejdet gik ok, og der var ikke de store forsøg på at komme afsted. Tænker de fleste enten var glade for bare at hænge på, og andre ville vente til slut bakken, og sådan gik det også.

Da vi nærmede os mål, begyndte enkelte ryttere at prøve at komme væk, men ikke før vi drejede ind på den sidste bakke blev gruppen sprængt. Min klubkammerat fik et godt forspring at 2 andre prøvede at køre ham ind. Jeg fulgte med dem, og da jeg kiggede bagud kunne jeg se vi havde lavet hul bla. ned til førertrøjen, så jeg tænkte nu skal jeg også bare op, min klubkammerat gik kold 300 meter før mål og blev overhalet af os andre 3. Jeg kom ind 2 pladser foran førertrøjen på en 4 plads, og da ham der vandt er blevet rykket en gruppe op, betyder det faktisk at jeg samlet pt ligger nummer 1 i gruppe 5 i Tactic Cup, og i næste afdeling skal prøve at køre i en førertrøje. Det bliver vildt og jeg vil gøre alt for at holde den placering, så løbet gik jo alligevel ret så godt.

Jeg nyder virkelig at køre disse løb, og derfor for dette løb også et 10 tal

Ligesom sidste afdeling, det er fede løb, gode ruter, meget sikkerhed, og så bliver der kørt cykelløb, som er nervepirrende og hårdt, men fantastisk når det lykkedes.

Jeg kørte i tiden 1.39.16 og blev nummer 4 – super godt tilfreds. Så nu glæder jeg mig endnu mere til 3 afdeling, glæder mig til at fortælle om det, når det er blevet kørt i midten af juni.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk