Endnu et flot 8-tal!
I lørdags deltog jeg i dette løb i Vildbjerg lidt nord for Herning, et rigtigt fedt løb synes jeg, 3 forskellige ruter, men jeg har altid deltaget i ruten på 65 km.
Jeg har efterhånden kørt det en del år, og synes det er et godt løb at få gang i sæsonen med. Det er et løb hvor der bliver kørt hårdt og stærkt, især i starten, er der mange hårde ryk på de mindre bakker, sådan var det også i lørdags, jeg fulgte med de første 8-9 km, så måtte jeg give slip på frontgruppen som bestod af ca. 30 mand, men jeg fandt hurtigt en ny gruppe som også voksede sig stor, tror vi også her var omkring 30 mand, der blev kørt godt til, men jeg kunne sagtens følge med, efter 28 km rammer vi den eneste længere bakke, Trehøje bakken, som ser ret vild ud når man køre hen imod den, men vi kørte opad i fornuftigt tempo, så for en gang skyld kom jeg godt henover bakken, og så nedad inden vi drejede om i medvinden.
Her blev der gået til stålet, mange gange over 50 km/t, inden vi ramte byen Sørvad og skulle igennem et mindre grusstykke, dette gik også fint, herefter begyndte jeg at forberede mig på hvordan jeg skulle afslutte, enten i sprint eller se om jeg kunne komme af sted inden de sidste km, men det gik så stærkt til sidst at der ikke var mulighed for at komme af sted, så i stedet ville jeg prøve en spurt.
Jeg kørte mig uden de store problemer frem fra en sidste plads i gruppen til en 3 plads, det var faktisk overraskende let, tror mange havde ondt i benene, så det blev en ok spurt, og jeg endte på en plads som nummer 44, i tiden 1.39.50 med snit på 36,3 km/t.
Det er helt vildt som folk i motionsklassen bliver hurtigere og hurtigere…..men et dejligt løb, med omkring 400 deltagere, hyggeligt med en pølse og brød efter løbet og en øl/vand, desværre i år ingen mulighed for bad, lidt et minus når jeg har næsten 2 timers kørsel hjem.
Men løbet for et flot 8 tal, dels pga. den gode rute, og service både før og efter løbet, og nu har de også racemarshalls foran de store felter, så det er fantastisk, men som tidligere skrevet minus at der ikke mere er bade muligheder. Men klart et løb jeg skal køre igen.
Næste store løb er lørdag den 4. maj – Stjerne Tour de Grindsted
125 km, langt, måske koldt, og med nogle af de hårde bakker omkring Egtved, spændende hvordan det kommer til at gå.