Da den kørte fra, startede helvede

Så blev det søndag den 2. juni 2019, og min egen klub (Kæden Nr. Lyndelse) skulle igen arrangere cykelløb. Dette var 15. gang løbet blev kørt, desværre med noget mindre deltager antal end håbet.

Det er nogle år siden jeg sidst har kørt løbet, men i år hjalp jeg til med diverse opgaver både fredag og lørdag, og så skulle jeg prøve kræfter med 80 km ruten søndag. Der var også ruter på 130 km og 63 km.

Jeg startede helt fremme i første startgruppe kl. 09.45, og de første 1000 meter var der masterbil foran, og da den kørte fra startede helvede – de næste 17 km følte jeg virkelig at min krop var ved at eksploderer. Der blev kørt fuldstædig vildt stærkt. De få gange jeg havde overskud til at kigge på min cykel computer og kunne se farten, var den langt over 40 km/t nærmere de 50 km/t, og min puls – ja den var i det meget røde felt.

Jeg prøvede at få alle til at arbejde, men nej, typisk motionister – ingen har kræfter – kun til spurten til slut. Jeg tænkte nu skal de have køretur, så jeg satte hårdt tempo sammen med 2 andre fra klubben, og tror vi fik de andre kørt lidt møre. Da vi kører ind på den sidste km, er der et skarpt sving. Her tænkte jeg, at nu satser jeg, så kørte hurtigt igennem svinget og fik hul til de andre.

Jeg holdt dem bag mig til vi var over målstregen og det var jeg meget tilfreds med.

Så en mega hård start, en fortumlet midte, og en god slutning på løbet – det var dejligt. Og i øvrigt fantastisk vejr – årets første rigtige sommerdag så det var en fornøjelse at køre i.

En placering som nr. 28 ud af 87 gennemførte, i tiden 2.21.20 med snit fart på 34,8 km/t. det var jeg rigtig godt tilfreds med.

Jeg prøvede bare at holde på og følge med, men kunne se de forreste ryttere, bare blev ved og ved med at sprinte af sted med sindssyg fart, så da de første mindre bakker begyndte at komme var det slut, og jeg vil sige, det var tæt på at være helt slut.

Jeg kunne slet ikke finde mig selv igen, og da jeg lå fuldstændig alene prøvede jeg at finde et moderat tempo, men det var stadig hårdt. Heldigvis kom der en gruppe op til mig inden vi skulle over gårdspladsen med brosten omkring Glamsbjerg. Her kunne jeg lige hægte mig på og prøvede stille og roligt at finde mig selv igen.

Det var en lidt underlig gruppe. Vi var vel 8-9 mand, men det var mere eller mindre kun de samme 3-4 ryttere der tog slæbet. Enkelte kørte hurtigt frem fra de bagerste rækker hver gang der kom en bakke, det kunne jeg godt mærke at det irriterede mig. Sådan fortsatte det indtil der manglede ca. 15 km, så kunne jeg lidt igen og begyndte også at hjælpe til med føringer og her var det ligesom at nogle af de andre ikke kunne mere.

Løbets karakter ja den får en flot 8 tal.

Det er jo min egen klub der arrangerer løbet, men udover det, er der morgenmad inden start, gode depoter, mad efter løbet, og god plads til hygge i den lokale hal. Ruterne er perfekte til cykelløb, og synes der er ruter for alle ryttere, så det er klart et løb flere burde deltage i.