Cykelløb forår 2024

Så er foråret slut for 2024, og sommeren begynder – ihvertfald på kalenderen. Jeg har kørt en del løb de sidste måneder, og vil kort skrive lidt om de forskellige løb.

Go!

Løbssæson startede allerede 7 april, et holdløb, hvor jeg deltog på et hold fra Kæden – 5 m/k udover stepperne, desværre våde veje og en del vind, men en ganske fin oplevelse, og fik pulsen godt op, hvilket er super for mig og det jeg bla. bruger løbene til.

Spar D Cup

Vi havde 23 april vores åbningsløb i vores løbsserie – Spar D Cup. Et forfærdeligt vejr,masser af regn, kulde og blæst gjorde at løbet blev kortet ned, da jeg sjældent har kørt i så dårligt vejr, men kom igennem, og fik en 4. plads i løbet så ganske OK.

Jeg blev dog lidt syg af det kolde løb, hvilket gjorde at jeg i mit næste løb, Bakkeløbet omkring Hørning og Skanderborg ikke havde en god dag. Var stort set helt færdig efter 40 af de 90 km, så det var en hård tur, og når man så oveni kører forkert og ikke har kræfter opad alle bakkerne, ja så er det ikke sjovt, så bestemt ikke tilfreds efter dette løb.

Stjernetour de Grindsted

Bedre blev det ugen efter, hvor jeg kørte Stjernetour de Grindsted, 125 km ruten. Jeg havde frygtet løbet efter forrige weekend, men denne gang gik det rigtig godt, med overskud, og ok fart op ad de hårde bakker omkring Egtved, så her en dejlig oplevelse, og selvfølgelig lidt selvtillid på kontoen.

14 dage efter

Næste løb var 14 dage efter, Vestfyn/Helnæs tour omkring Aarup og Helnæs, her var vi 3 fra Kæden på 90 km ruten, så kæmpede os godt igennem, der blev kørt frygtelig stærkt fra starten af, og vi røg ret hurtigt af frontgruppen, men ved fælles hjælp og hårdt arbejde kom vi godt igennem.

Så blev det tid til næste afdeling af Spar D Cup, denne gang i tørvejr men meget blæsende på de små veje nord for Svendborg. Der blev givet gas, og der blev holdt stram kæde, på finalebakken gav jeg den alt og endte igen på en 4. plads.

Så kom der en weekend uden løb, og der snuppede jeg lige en solo træningstur på 150 km.

Klubmesterskab

Tirsdag den 4 juni var det tid til det årlige klubmesterskab, som for mig er et mega fedt løb, med race og taktik og høj puls. Der blev som sædvanligt lagt hårdt fra land, jeg fulgte godt med, og tænkte jeg bare skulle hænge på så længe som muligt. Vi kørte 5 omgange på en 11 km rundstrækning, og da vi kørte ud på sidste omgang, gik der lidt taktik i den, farten faldt lidt, og jeg tænkte nu eller aldrig, så jeg rykkede alt hvad jeg kunne og fik hul ned til feltet, som et kort øjeblik var gået i stå. Der var kun en rytter der fulgte med mig, og vi fandt hurtigt ind i et godt samarbejde, og kunne se bagud at der var god afstand ned til de andre, men samtidig var jeg også mega nervøs for at de kom op igen, så jeg arbejdede alt hvad jeg kunne og brugte nok for mange kræfter på det, men ville så gerne bare på podiet, og det kom jeg, lars kørte uden problemer fra mig på den sidste lille bakke, men jeg kom i mål som en færdig mand, men mega stolt over min 2. plads, det boostede virkelig min selvtillid og gjorde alt det hårde arbejde værd, mega fed oplevelse.

Gran Fondo

Weekend efter stod den på løb både lørdag og søndag. Gran Fondo i Svendborg, enkeltstart lørdag, som jeg havde set meget frem til. Havde investeret i en TRI-cykel og trænede lidt på den, men ikke nok . Vi kørte på helt lukkede veje med motorcykel foran hver rytter, allerede her var det en mega fed oplevelse. Igen var det en tur i regnvejr, så det var forsigtigt rundt i alle sving, men gav alt hvad jeg havde i mig og tror jeg blev nr. 170 ud af ca 240, så ganske tilfreds her, der var mange virkelig dygtige ryttere med.

Om søndagen var der ikke meget lyst til cykelløb igen, men afsted kom jeg – og ud på de 78 km. Vi startede i tørvejr, men uvejret kom desværre også her igen, med meget vind og masser af regn, så da der manglede 40 km og jeg lå i en lille gruppe på 4, tænkte jeg, nu får den en over armen, så jeg førte stort set hele vejen til mål, hvilket jeg også fik ros for. Og faktisk synes jeg benene var ganske ok på trods af hårdt løb om lørdagen også.

3. afdeling

Så blev det tid til 3. afdeling af Spar D Cup, omkring Ravnebjerg og Tommerup, vest for Odense. Motivationen kunne jeg godt mærke ikke helt var der, men da vi fra Kæden har en rytter der ligger på samlet 2. plads og jeg selv på samlet 4. plads, måtte der igen arbejdes hårdt. Desværre var der en rytter, der styrtede lige foran mig på sidste omgang, og jeg stoppede selvfølgelig op for at høre om han var OK. Da det var bekræftet, havde jeg mistet feltet, men kunne se dem 300 – 400 meter fremme, så jeg gav den fuld gas, og fik kontakt til dem igen, men da vi kørte ind på den sidste stejle bakke var der ikke mere i benene, så jeg kom i mål som nummer 11, men beholdte min samlede plads som nummer 4, som så skal forsvares til sidste afdeling i August.

Tour de Midtjylland

Så var der sørme endnu et løb i min kalender. Tour de Midtjylland med start og mål i centrum af Silkeborg, meget bakket løb, så dette var udelukkende set som træning, da det bestemt ikke er mig favorit terræn. Igen startede vi i tørvejr, men efter 15 min væltede regnen ned igen !!! så alt blev vådt og beskidt, øvøv.

Jeg kom ganske fint igennem på trods af at jeg stort set kørte hele turen alene, kun de sidste 10 km kom der en gruppe op som jeg hægtede mig på.

Kom i mål som nummer 61 ud af 280, så ganske godt tilfreds.

I går kørte jeg så sidste løb på denne side af sommerferien, en afd af Bent Pedersen Cup, lidt ligesom licensløb, og skal da love for der blev gået til den, heldigvis for mig på en flad rute, så jeg kunne hægte mig på bagved og “bare” ligge på hjul hele vejen rundt, men der blev kørt meget stærkt også selvom der var en hård vind, jeg kom i mål som nummer 13 med en snitfart på 37,8 km/t – vildt!!!

Så nu står den med lidt nedtrapning og nogle rolige træningsture, inden en august hvor formen gerne skulle være opadgående til mit store mål i år – Århus – København 380 km den 7 september.

Der kommer en beretning igen efter dette løb.

God sommer

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk