Der havde været en del ambulancer ude på ruten og tage rytterne med

Så skulle vi i gang med sidste afdeling af dette års Cup, et hold løb på godt og vel 40 km. Vi var 6 mand på Kæden 2, Ulrich, Vagn, Niels, Mark, Lone og mig.

Vagn lagde godt ud og vi kom op på en høj fart fra starten af, derefter skulle jeg tage over og det kørte rigtig fint, vi kørte rulleskift, og det spillede rigtig fint. Vi var gode til at snakke sammen og løbende regulere vores føringer efter hvor stærke vi var på dagen, men alle arbejdede rigtig godt, og vi kørte ud på sidste omgang med alle 6 mand og god fart, men da vi manglede ca. 2 km mødte vi flere ryttere der kørte imod vores retning, og gjorde tegn til at vi skulle sætte farten ned og stoppe….så vi stoppede op, og fik så at vide, løbet at annulleret pga. stort styrt ude på ruten, en grim besked.

Vi fik lidt efter besked på at det var et hold fra Svendborg der i et skarpt sving var ramt ind i en stor traktor, og alle mand var nede, 3 af dem ret alvorligt, så der havde været en del ambulancer ude på ruten og tage rytterne med – puha, så tænker man sig lige om en ekstra gang.

Efter løbet skulle der have været præmie overrækkelse, men den blev også sløjfet da stemningen ikke var til dette, lidt øv for mig, jeg havde glædet mig til at komme på skamlen og få min 2. præmie, men forståeligt at de måtte stoppe løbet.

Ja, hvad giver jeg så dette løb i karakter, lidt svært pga. uheldet, men løbet i sig selv var et fedt hold løb, vi 6 kørte godt sammen, og der var en god synergi, så derfor får det et 8 tal, jeg vil hellere køre linieløb end holdløb, men dette løb var faktisk sjovt, det grimme uheld, ja det trækker jo klart ned.

Men de skulle efter omstændighederne have det ok, og det synes jeg er det allervigtigste.

Næste løb er årets klubmesterskab, som samtidig er sidste løb i år for mit vedkomne.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk